Pudsning:
Både smykker af sølv, forgyldt sølv, bronze og guldsmykker, af især lavere karat, kan have brug for at blive pudset fra tid til anden, for at holde dem så smukke som muligt. Her kan du med fordel bruge en smykkepudseklud eller lægge dine sølv-, forgyldt sølv- eller guldsmykker i sølvrens (husk altid at følge anvisningen på sølvrensen). Du må IKKE lægge smykker med fx rav, perler eller emalje i sølvrens, da dette vil blive ødelagt.
Du har også mulighed for at gå til din guldsmed og få dine smykker professionelt pudset op.

Vedligeholdelse af ravsmykker:
Dit ravsmykke kræver som udgangspunkt ikke, at du gør noget specielt for at pleje det. Vi anbefaler dog altid, at man bruger sit ravsmykke med varsomhed, da det er mindre hårdt end en del andre smykkesten. Man bør aldrig bruge sit rav, på hud der har creme, parfume o.l. på, da dette vil gøre ravet mat. Er dit rav blevet mat, kan det pudses op ved din guldsmed. Du kan selv pudse ravet med en tør klud, for at vedligeholde noget af glansen. Man bør aldrig bruge diverse olier på sit rav, og ligeledes bør man heller ikke prøve at koge det eller bruge sølvrens på det.